Viser opslag med etiketten TexMex. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten TexMex. Vis alle opslag

mandag den 17. november 2014

Acapulco Chicken

I aften har vi været til kursus og var derfor sent hjemme. På sådan nogle dage er det dejligt med noget mad der nærmest laver sig selv :)




400 g. Kyllingebryst i grove stykker
1 Løg i skiver
1 spsk. Olie
1 ds. hakkede flåede Tomater
2 dl. Vand
1 Hønse Bouillonterning
2 tsk. Chili Pulver - alt efter hvor stærk man vi have retten
15 dråber Chilisauce
1 Peberfrugt - i tern
1 ds. Bønner - Vi brugte Butter beans
Salt og Peber
½ tsk. Sukker

Ris - Vi fik grove 
Tortilla Chips

Kyllingebrystet brunes i olien og løget kommes ved, det krydres med salt og peber. 
Når løget er blødt kommes krydderier, chilisauce, tomater, vand, peberfrugt, sukker og bouillonterning i panden og det hele koger sammen mens risene koger, ca. 20 min. 
Mens risene hviler(de sidste 5 min.) kommes bønnerne i og koger med blandingen.

Kyllingeretten serveres med chips, ris og evt. en lille salat. 

mandag den 10. november 2014

Salsa Verde Carnitas




Salsa Verde
10 syltede Tomatillos
1 Lime - Saften
1/4 tsk. Stødt koriander
1 spsk. syltede Jalapños
½ frisk grøn Chili - mild
1 lille Løg
2 fed Hvidløg

1400 g. Nakkefilét
2 spsk. Olie
1 Løg - i tern
½ tsk. timian
½ tsk. Oregano
½ tsk. stødt koriander
3 dl. Vand
1 terning Hønsebouillon 
Evt. ekstra chili

Alle ingredienserne til Salsa verde blendes.

Nakkefiléten brunes i olien. Derefter kommes løg og krydderier med og når løgene er stegt bløde kommes resten af ingredienserne, inklusiv salsa verde med i gryden. Vi kan godt lide stærk mad, så jeg koger et par ekstra chilier med i gryden.
Det hele koges ved medium varme i ca. 2½ - 3 timer, indtil det kan trækkes fra hinanden med to gafler som pulled pork.


Kødet rives, kommes i en bradepande og i ovnen ved 250 grader i ca. 10 min. indtil dele af det er stegt sprødt.
Imens koges saucen ind til ca. halvdelen. Kødet kommes tilbage i saucen.

Det hele serveres med tortillas, avokado, revet ost, creme fraiche og evt. en hurtig kålsalat.





onsdag den 23. april 2014

Tacotærte

I aften har vi fået en lækker tacotærte. Den opskrift jeg bruger på tærtedej findes lige her, men man kan bruge hvilken som helst.









Opskrift:

1 spsk. Olie
500 g. Hakket oksekød
2 Løg i skiver
1 dl. Vand
2 spsk. Tacokrydderi 
Chilisauce
Salt og Peber

4 Æg
3 dl. Mælk
1 dl. Revet Ost
Salt og Peber

Brun oksekød på en pande i olien og løget kommes ved. Når løgene er bløde kommes vand, tacokrydderi, chilisauce(efter smag) og salt og peber i panden og så skal det hele simre indtil vandet er kogt ind. 

Æg, mælk, revet ost, salt og peber røres sammen. Kødblandingen kommes i den udrullede tærtedej og æggemassen hældes over. 

Det hele bages i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter indtil al æggemassen er fast.

mandag den 21. april 2014

Mexikansk inspireret kyllingelasagne

En veninde fra skolen fortalte mig for flere måneder siden om denne lækre kyllingelasagne og jeg fik lavet den for en måneds tid siden og her kommer så opskriften. Nøj hvor er den god, helt sikkert en genganger.



Opskrift:

1 spsk. Olivenolie
500 g. Kyllingebryst i tynde skiver
2 Løg i tynde skiver
2 ds. Flåede tomater
1 spsk. Tomatpuré
1 dl. Vand
Syltede Jalapenõs 
1 tsk. Chilisauce

Hvid sauce:

2 spsk. Margarine
2 spsk. Hvedemel
2 dl. Mælk
Vand

8-10 Tortillas
300 g. Revet ost

De strimlede kyllingbrystfiléter brunes på panden sammen med løg. Tomater, tomatpuré og vand kommes i panden. Jalapenõs hakkes i små stykker og tilsættes sammen med chilisaucen. Det hele koges godt sammen mens den hvide sauce laves.

Margarinen smeltes i en gryde og mel piskes i. Mælken røres i under omrøring, når al mælken er pisket i fortsættes der med vand indtil den ønskede konsistens er opnået, den skal være en smule tyk.

Lasagnen samles i lag som en almindelig lasagne, men med tortillas i stedet for pastaplader. Der sluttes af med et lags sauce og så drysses osten over.
- Jeg plejer at samle kyllingesaucen med den hvide sauce, det er lidt lettere. 
Det hele bages i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min. eller indtil osten er smeltet og lysebrun.



Enchiladas

I dag kommer der en skøn opskrift på enchiladas som vi elsker herhjemme. Da jeg begyndte at lave det fandt jeg en masse forskellige opskrifter hvori jeg kunne få inspiration og har siden udviklet den til vores helt egen. - Jeg har glemt at tage billeder de sidste gange vi har fået det, men jeg lover at huske det næste gang.




Opskrift:

Kød:
1 spsk. Olivenolie
500 g. Hakket oksekød
2 Løg - tern
Chili - Meget -  Jeg plejer at bruge flere forskellige f.eks. jalapenos, habaneros osv.
2  Peberfrugter i tern 0,5 x 0,5 cm.
1 Terning Oksebouillon
2 dl. Vand
5 Spidskommenfrø - stødt
Salt og Peber

Sauce:
2 tsk. Olivenolie
2 ds. Hakkede Tomater
Chili - Meget
1 Løg - små tern
6 Spidskommenfrø - stødt
Salt og peber

6-8 Hvede tortillas
250 g. Revet ost

Oksekødet brunes i olien på en dyb pande, derefter kommes løg på og steges med. Når løgene er bløde kommes resten af ingredienserne i panden og det hele simre i min. 30 minutter, men gerne længere. - De dage hvor jeg har meget tid lader jeg det simre i flere timer hvor jeg ind imellem fylder mere vand på, men ikke for meget da kødet skal ende som en semitør masse så den ikke gennemvæder pandekagerne.

Imens kødet simre laves tomatsaucen. Løget steges i olien, det skal ikke blive brunt. Så kommes alle de andre ingredienser i gryden og det hele koger godt sammen inden det blendes det en glat sauce.

- Det er vigtigt at især tomatsaucen er en smule stærkere end man er vant til, da den mister meget af sin styrke når den bliver spist sammen med hvede tortillaerne og osten.

Når både sauce og kød er færdigt blandes halvdelen af osten i kødet. Tortillaerne vendes en af gangen i tomatsauce og rulles om fyldet. Der efter kommes de i et ildfastfad med ca. 1 cm. mellemrum og når de alle er færdige drysses resten af osten ud over pandekagerne og det sidste tomatsauce kommes over det hele til sidst.

Det hele gratineres ved 200 g. indtil osten er smeltet, ca. 15- 20 min.


lørdag den 21. september 2013

CHILI(med stort!!!) con carne

I aftens fik vi chili con carne, en af efterårsfavoritterne her hjemme. Og i år bliver det ekstra godt da min kæreste allerede har høstet en masse habañeros og planterne i drivhuset bugner stadig af chilier i alle modningsfaser. 


Det er første år vi har drivhus, så der er ikke så mange forskellige chilier, da det oprindeligt var meningen at de skulle stå i vindueskarmen på 1. sal i Aalborg Vestby. Men der er Habañeros, Naga Morich og Black Pearl, som er den der stadig har de fine lilla blomster. 
Da Chili con carne som sagt er en favorit herhjemme, har jeg gennem længere tid udviklet en opskrift som vi synes er rigtig god.
I dag blev det en kæmpe portion så der både er til i dag, i morgen og til fryseren.

2 spsk. Olie
3 Løg
1000 g. Hakket oksekød
500 g. Gullashtern
150 g. Bacon
400 g. Tomater (el. 1 Dåse flåede tomater)
30 g. Tomatpuré
2 Gulerødder - revet
1 l. Vand
1 tsk. Stødt Spidskommen
1 Oksebouillion terning
2 Habañeros (eller chili efter smag)
Salt og Peber

Bønner efter smag (denne gang brugte jeg hvide og brune bønner)


Løgene skæres i store tern og steges bløde i olien. Når de er bløde tages de op af gryden og kød og bacon brunes i olien over flere gange.
Når alt er brunet kommes det tilbage i gryden og det bliver krydret med spidskommen, salt og peber.
Vand, gulerødder, tomater, puré, boullionterning og de hakkede chilier puttes ned til kødet og så skal det bare simre i 2-3 timer(gerne flere, hvis du har tid) under låg. Jeg plejer at tage låget af og komme bønner i, samtidig med at risene sættes over.
Hvis Chilien er ved at koge tør, hældes der bare lidt mere vand på.
Spises med ris, creme fraiche, guacamole og lækkert brød.