Viser opslag med etiketten ComfortFood. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ComfortFood. Vis alle opslag

lørdag den 16. maj 2015

Thaisuppe med kyllingekødboller

Der har været radiostilhed alt for længe her på bloggen.. Den 15. januar blev jeg mor for første gang.. Vi fik den dejligste lille søn og han har opslugt al min tid, så det er begrænset hvad der er ske på madfronten i det lille hjem.. Og når der endelig er sket noget spændende, så har der ikke været overskud til at få det skrevet nød her, men det skal der laves om på nu..
I aften har vi fået thaisuppe, min mand er forkølet og trængte til noget varmt og stærkt 😀



Kyllingekødboller:
 
400 g. Hakket kyllingekød
1 Løg - Blendet
1 Chili - Blendet
1 x 2 cm. Ingefær - Blendet
1/2 Lime - saften
1 Æg
1 spsk. Mel
Salt og peber

1 Hønsebouillonterning
1 l. Vand

Suppe:

2 x 2 cm. Ingefær - Finthakket
2 tsk. Karrypasta - Jeg brugte orange
2 spsk. Olie
2 Chili - i skiver
2 ds. Kokosmælk
1/2 l. Hønsebouillon
2 Gulerødder - i skiver
1/5 Knoldselleri - i strimler
1/4 Hvidkål - i strimler
1 Peberfrugt - i strimler
3 Forårsløg - i skiver
1/2 Lime - Saften

Alle ingredienserne til kødbollerne røres sammen og små kødboller formes og koges kortvarigt i hønsebouillonen. De er færdige når det kommer op til overfladen, jeg plejer at koge dem i små portioner og komme de færdige kødboller på en tallerken indtil de skal bruges. 

Ingefær og karrypasta steges af i olien. Gulerødder, knoldselleri og hvidkål steges med i ca. 1 minut inden kokosmælk og hønsebouillon hældes i og det hele koges ved medium varme ca. 20 min. indtil grøntsagerne er bløde. 
Peberfrugt, forårsløg, limesaft og kødboller tilføjes og det hele simre i ca. 5-10 min.

Serveres rygende varm med ris og brød.

søndag den 22. juni 2014

Svinemørbrad a la creme med nye kartofler

I aftes fik vi rigtig mormormad, eller skulle jeg sige Bodilles Kro i Skagen - mad? Den sommer jeg arbejdede som tjener der fik jeg i hvert fald ofte denne skønne ret.

Opskrift:

1 stk. Svinemørbrad - ca. 400 g. 
500 g. Champignon
2 spsk. Smør
2 spsk. smags neutral Olie
3 Løg - i skiver
5 dl. Madlavningsfløde 
Salt og Peber

1 kg. Nye Kartofler

Champignonerne vaskes og skæres i kvarte og steges i en gryde i halvdelen af smørret og halvdelen af olien. Når de er helt bløde hældes fløden over og der kommes en smule salt og godt med peber på. Det hele skal småkoge mens svinemørbrad og kartofler tilberedes.

Kartoflerne vaskes og koges i ca. 15 min. i saltet vand.

Svinemørbraden skæres ud i medaljoner af ca. 5 cm., trykkes lidt flad med håndfladen og krydres med salt og peber.
Medaljonerne brunes i resten af olien og smørret og steges i 3-4 min. på hver side. Når de er færdige ligges de op i gryden med saucen mens løgene steges på panden. 
Når løgene er færdige kommes de også op i gryden og koger kort sammen.

Serveres med nye kartofler og evt. agurkesalat.

Kan også spises som frokost ret på lækkert rugbrød. 

torsdag den 29. maj 2014

Chicken Pie

Vi fik den anden dag en lækker Chicken Pie, det var virkelig godt og let at lave.
Jeg glemte selvfølgelig at tage billeder, så de kommer næste gang vi skal have det, hvilket ikke kan vare særligt længe.. :)


Opskrift:

1 spsk. Olivenolie
400 g. Kyllingebryst
1 bundt Forårsløg - 1 cm. stykker
220 g. Champignon - i tynde skiver
1 spsk. Smør
2 spsk. Creme Fraiche
300 ml. Hønsebouillon
1 tsk. Dijonsennep
1 tsk. Frisk Timian
1/4 Muskatnød - Revet

1 pk. Butterdej - skal passe (eller være lidt større end) fadet
1 Æg - Pisket sammen

Kyllingebryst skæres ud i 1 cm. tykke skiver og brunes i olien før forårsløg og champignon kommes ved. Når forårsløg og champignon er stegt bløde kommes smørret i gryden og når det er smeltet kommes creme fraiche, hønsebouillon, dijonsennep, timian og muskatnød i gryden og det hele simre et par minutter. 
Det hele kommes i et indfastfad og butterdejen kommes over og pensles med æg.
Pie'en kommes i ovnen v. 200 grader i ca. 15 min. indtil butterdejen er sprød og lysebrun. 

mandag den 21. april 2014

Mexikansk inspireret kyllingelasagne

En veninde fra skolen fortalte mig for flere måneder siden om denne lækre kyllingelasagne og jeg fik lavet den for en måneds tid siden og her kommer så opskriften. Nøj hvor er den god, helt sikkert en genganger.



Opskrift:

1 spsk. Olivenolie
500 g. Kyllingebryst i tynde skiver
2 Løg i tynde skiver
2 ds. Flåede tomater
1 spsk. Tomatpuré
1 dl. Vand
Syltede Jalapenõs 
1 tsk. Chilisauce

Hvid sauce:

2 spsk. Margarine
2 spsk. Hvedemel
2 dl. Mælk
Vand

8-10 Tortillas
300 g. Revet ost

De strimlede kyllingbrystfiléter brunes på panden sammen med løg. Tomater, tomatpuré og vand kommes i panden. Jalapenõs hakkes i små stykker og tilsættes sammen med chilisaucen. Det hele koges godt sammen mens den hvide sauce laves.

Margarinen smeltes i en gryde og mel piskes i. Mælken røres i under omrøring, når al mælken er pisket i fortsættes der med vand indtil den ønskede konsistens er opnået, den skal være en smule tyk.

Lasagnen samles i lag som en almindelig lasagne, men med tortillas i stedet for pastaplader. Der sluttes af med et lags sauce og så drysses osten over.
- Jeg plejer at samle kyllingesaucen med den hvide sauce, det er lidt lettere. 
Det hele bages i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min. eller indtil osten er smeltet og lysebrun.



lørdag den 1. marts 2014

Nigeriansk Kylling i Tomatsauce med spicy grønne linser til.

Så er vi kommet hjem fra den mest fantastiske ferie i Thailand.. 2 uger med ren afslapning, massage, lækker mad, over 30 grader og sol.. DEJLIGT!!

I aftens fik vi en lækker parteret kylling i tomatsauce med krydrede linser til, en dejlig ret som jeg lærte at lave af en skøn fra Nigeria kvinde jeg mødte lige før vi tog på ferie.

ADVARSEL!! Den er MEGET spicy!!



Opskrift:

Kylling:
1 hel Kylling - parteret i 12 stykker
1 spsk. Olie
2 ds. Flåede tomater
4 små stærke røde chilier
2 store gule chilier
2 tsk. Sambal Olek pasta
2 tsk.. Stærk Chilisauce
2 små løg
3 fed hvidløg
1 stk. Ingefær på størrelse med en tommelfingernegl
1 spsk. peber
1 tsk. salt

Grønne Linser:
5 dl. Tørrede Grønne Linser
5 dl. Vand
1 ds. Flåede tomater
3 Små stærke røde chilier
2 Store gule chilier
1 Løg
2 fed Hvidløg
1 tsk. Sambal Olek pasta
1 tsk. Stærk Chilisauce
Salt og Peber
150 g. champignon i ca. ½ cm. tykke skiver
100 g. Frisk babyspinatblade

Kyllingen parteres og brunes - meget - i olien. 
Tomater, løg, hvidløg, chili(både friske, sauce og pasta) og ingefær blendes til en ensartet masse og hældes over kyllingen når den er brunet. Det hele koges med salt og peber i min. 1 time.

De grønne linser skylles og koges med vandet i ca. 5 min. uden låg. Tomater, løg, hvidløg og chili blendes sammen som før og kommes i gryden sammen med champignonerne. Det koges under låg til linserne er færdige. Spinaten vendes i og koger kort med.

Det hele serveres sammen, evt. med en lækker salat eller et godt stykke brød.

onsdag den 29. januar 2014

Tex Mex Suppe

I det her kolde, kolde vejr er der ikke noget bedre end suppe.. Det skulle da lige være suppe med chili,..




Opskrift:

500 g. Hakket oksekød
2 Løg - Grov hakket
1 spsk. Olivenolie
2 dåser Hakkede tomater
½ l. Vand
1 Oksebouillion terning
1 spsk. Tomatpuré
1 tsk. chilipulver
½ Habaneros
Salt og Peber
1 dåse Chilibønner
1 dåse Majs

Oksekødet brunes i olien, derefter kommes løg i gryden og steges med. 
Når løgene er bløde kommes, hakkede tomater, vand, bouillionterning, tomatpuré, chilipulver, habaneros og salt og peber i gryden og koger med i min 30 min., men gerne længere.
Lige inden servering kommes majs og bønner i og koges med. 

Serveres med brød, creme fraiche og revet ost.

fredag den 17. januar 2014

Potroast m. Kartoffelmos

I denne uge har vi bl.a. fået potroast - Det skønneste vintermad.







Opskrift:

1 spsk. Olie
1,2 kg. Oksespidsbryst
4 Gulerødder
2 Persillerødder
2 Løg
1 l. Vand
1 Squash
Salt og Peber
1 spsk. Hvedemel
1 dl. Mælk

1 kg. Kartofler
1½ dl. mælk
Salt og Peber
Evt. lidt smør

Oksespidsbrystet krydres med salt og peber og brunes i olie, i en stor gryde. Men det brunes skrælles gulerødder, persillerødder og løg. Løget deles i kvarte og rødderne skæres i stykker på ca. 2-3 cm. og squashen skæres i stykker på 3x3 cm.
Når oksespidsbrystet er brunet af, kommes grøntsager og vand i gryden og det hele koger under låg i min. 1½ time. 
Når køddet er mørt tages det op og saucen jævnes med en blanding af mel og mælk og koges kort op.

Kartoflerne skrælles og skæres i små stykker/skiver og koges møre uden salt. 
Kartofler, mælk, salt og peber(og evt. smør) røres/piskes til en lind kartoffelmos. Jeg plejer at bruge det flade piskeris i min KitchenAid og bare komme alle ingredienserne i på en gang og rører i ca. 1 - 2 minutter.



tirsdag den 15. oktober 2013

Deep-Pan Pizza Pie

Vi har i dag besøg af vores lillesøstre(eller kun 1 af mine) og vi skal have hjemmebagt Pizza Pie.. Det er lidt en mellemting mellem Deep-Pan pizza og tærte, såå lækkert..



Opskrift: 

Dej: 3/4 tsk. Salt
3/4 tsk. Tørgær
3/4 tsk. Sukker
50 g. Smeltet Smør
310 ml. Vand
500 g. Mel
50 g. Revet ost

Kødsauce:
500 g. Hakket Oksekød
1 Løg - Fint hakket
1 Oksebouillion terning
1 ds. Flåede tomater
1 tsk. Oregano
1 dl. Vand
Meljævning
Salt og Peber

Revet ost

Smør og vand blandes. Alt det tørre blandes sammen og blandes derefter i det våde. Når halvdelen er blandet i kommes osten i dejen, inden resten af mel-blandingen kommes i. Når det er blandet godt sammen skal dejen hæve til dobbelt størrelse et lunt sted, med et fugtigt viskestykke over.

Mens dejen hæver laves kødsaucen. Løget brunes sammen med kødet. Når det er brunet kommes flåede tomater, boullionterning, oregano, vand, salt og peber i og det hele koges ind. Når dejen er ved at have hævet færdig, jævnes saucen. Den skal være ret tyk. 

Dejen rulles ud til en tykkelse på ca. 1 cm. og kommes i en bageform på ca. 25 x 40 cm. Dejen skal op ad kanterne som ved en tærte. Så kommes saucen på og der drysses ost over som på en almindelig pizza. 

Bages ved 180 g. i  ca. 40 min.