Viser opslag med etiketten Frokost. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frokost. Vis alle opslag

tirsdag den 15. juli 2014

Agurkesalat

Opskrift:

1 Agurk
2 dl. Eddike
2 dl. Vand
6 spsk. Sukker
2 tsk. Salt
Frisk kværnet peber
Evt. Dild

Eddike, vand, sukker og salt koges til sukker og salt er opløst.
Agurken skæres i skiver, så tynde som muligt - Jeg bruger den tyndeste indstilling på mandolinjernet.
Eddikelagen blandes med friskkværnet peber og evt. dild, derefter hældes det over agurkerne, som stilles til afkøling i køleskabet.
Agurkesalaten spises når den er kølet ned. 


søndag den 16. marts 2014

Tærte med kylling... og Sol... Mmmm

Jeg ELSKER sol!! Bare lige for at få det på plads.. Når solen kommer frem og begynder at varme, så kan jeg næsten ikke holde ud til at være inde, så sidste uge hvor der var SKØNT vejr, har jeg været meget ude.
Jeg har bl.a. spist frokost på vores lille terrasse som næsten altid ligger i læ. 
Jeg havde bagt en tærte aftenen før, og tærte-rester er jo optimalt til frokost.



Opskrift:
1 portion tærtedej - Jeg snød og brugte en fra netto's køledisk, for vi kom ret sent hjem.
2 Kyllingebryst - i tynde skiver
2 små løg - i tynde skiver
3 Tomater
1 lille bæger hytteost
3 æg
1 dl. Mælk
salt og peber

Kyllingen steges med salt og peber, løget steges med når kyllingen er næsten færdigstegt. Indmaden i tomaterne fjernes og de skæres i tynde skiver. 
Tærtedejen kommes i en tærteform og kylling, løg og tomater fordeles i bunden. Æg, hytteost, mælk, salt og peber piskes sammen og kommes over fyldet.
Tærten bages ved 200 grader i ca. 30 min. eller til æggemassen er lysebrun og fast. 

Serveres med en lækker salat.