Viser opslag med etiketten Bagværk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bagværk. Vis alle opslag

søndag den 14. december 2014

Chocolate Chip Cookies

I dag skal der bages Chocolate Chip Cookies, både til min mand kommer hjem fra en søndag(!!) på universitetet og til at fryse ned til barselsgæster.. :)
Jeg har tænkt mig at fryse dem ned rå i små kugler, så de bare kan smides i ovnen og så er der nybagte cookies :)




390 g. Mel
½ tsk. Bagepulver
150 g. Sukker
200 Brun Farin
1 tsk. Salt
2 tsk. Vaniliesukker
2 Æg
250 g. Blødt Smør
Evt. 1 spsk. meget koldt Vand
300 g. Chokolade dråber (eller små stykker) - Jeg brugte 200 g lys og 100 g. mørk.

Alle de tørre ingredienser, mel, bagepulver, sukker, Brun Farin, Salt og vaniliesukker blandes og derefter røres æg og det bløde smør i. Hvis dejen slet ikke vil samles sig kan der kommes én spsk. vand i, inden chokoladen kommes i.

Dejen samles i hænderne og rulles til små kugler som enten kan bages med det samme eller fryses ned. 

Småkagerne tøes op på en bageplade inden de bages i 8-10 min. ved 175 grader alm. varme.


mandag den 15. september 2014

Naan

Billede kommer snart :)
Opskrift - Naan:


15 g. Gær
2 dl. Lun mælk
1 tsk. Bagepulver
1 sammenpisket æg
1 dl. Græsk yoghurt
1 spsk. Olivenolie
1 tsk. Salt
1-2 tsk. Sukker
500-600 g. Hvedemel

50 g. Smeltet smør - kan i blandes presset hvidløg eller lign.

Gæren opløses sammen med sukker i mælken og resten af ingredienserne blandes i. Dejen skal ikke være tør, men heller ikke klistret. Dejen skal hæve til den er dobbelt størrelse, ca. 1 time et lunt sted.

Tænd ovnen på grill og del dejen op i 6-10 stykker, alt efter hvilken størrelse du ønsker. Dejen rulles ud i ca. 1 cm. tykkelse og pensles med smør og kommes ind øverst i ovnen, til brødet har brune pletter og bobler op. Så skal det vendes og have til det ser sådan ud på bagsiden også. Hold øje med det, for det skal ikke have ret lang tid. 

lørdag den 31. maj 2014

Spicy, oksekødstærte

For noget tid siden lavede jeg denne tærte til min gruppe, mens vi skrev projekt. Og for at sige det mildt, var de vilde med den, så her kommer opskriften.




Opskrift:

1 portion tærtedej (eller en rulle købedej)

1 tsk. Olie
450 g. Hakket oksekød
2 små (eller 1 stort) Løg - i skiver
½ pose Taco krydderi
1 dl. Vand 
1 Oksebouillonterning
Chili efter smag
Salt og Peber

4 Æg
2 dl. Mælk
Salt og peber

Brun oksekødet i olien, når det hele er brunet kommes løgene ved. Når løgene er bløde kommes tacokrydderi, vand, bouillonterning, chili og salt og peber ved og det hele koges til næsten al vandet er fordampet. 

Dejen kommes i formen og forbages hvis nødvendigt, ved købedejen er det ikke nødvendigt, kødblandingen kommes på og æggemassen piskes sammen og kommes over.

Det hele bages i ca. 30 min. eller til æggeblandingen er fast.

torsdag den 29. maj 2014

Foccacia

I aften kommer en skøn kammerat på besøg fra København og da vejret er skønt skal vi selvfølgelig grille. Vi skal bl.a. have asiatisk marineret  kyllingelår, Red Pork, nye kartofler og en lækker salat. Dertil hører jo et lækkert brød, så jeg har valgt at lave et foccaciabrød m. oliven og soltørrede tomnater.



Opskrift:

4 dl. Vand
20 g. Gær
1/2 tsk. Sukker
1 tsk. Salt
1 spsk. Olivenolie
275 g. Hvedemel
180 g. Fin Durummel
3 spsk. Olivenolie
60 g. Sorte Oliven - i kvarte
60 g. Soltørrede Tomater -  skåret i små stykker



Vand, gær og sukker røres sammen, hvorefter salt, olie og mel røres i. Dejen skal være meget blød. 
Dejen skal hæve i min. en time ved stuetemperatur.

Når dejen har hævet kommes den i en bradepande (ca. 30x50 cm.), hvor i den presses ud med fingerspidserne- hvis du kommer lidt olivenolie på fingrene hænger de ikke fast.
Olivenolien smøres ud over brødet, oliven og soltørrede tomater drykkes ud over.
Brødet bages nederst i ovnen v. 225 g. i ca. 35 minutter.



onsdag den 19. marts 2014

Gulerodsboller






Opskrift:
25 g. Gær
4 dl. Lunken Vand
2 spsk. Creme fraiche 5%
1 tsk. Salt
480 g. Hvedemel
240 g. Fin Durummel - Kan skiftes ud med en grov mel
180 g. Revet Gulerod
80 g. Solsikkekerner

Gæren opløses i vandet og creme fraichen blandes i sammen med saltet. Hvedemel, revet gulerod og solsikkekerner blandes i og derefter durummel. Det hele blandes godt sammen, jeg kørte dejen næsten 5 minutter i køkkenmaskinen. 
Derefter skal dejen hæve ca. en time et lunt sted.

Brug to skeer til at "forme" 18 boller - dejen er meget fedtet så man kan ikke lave fine runde boller, men med våde fingre kan man brede dejen lidt ud. 

Bag bollerne ved 200 grader i ca. 25 min.. De sidste par minutter må der gerne tændes for varmluft.