Viser opslag med etiketten Indisk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Indisk. Vis alle opslag

mandag den 15. september 2014

Naan

Billede kommer snart :)
Opskrift - Naan:


15 g. Gær
2 dl. Lun mælk
1 tsk. Bagepulver
1 sammenpisket æg
1 dl. Græsk yoghurt
1 spsk. Olivenolie
1 tsk. Salt
1-2 tsk. Sukker
500-600 g. Hvedemel

50 g. Smeltet smør - kan i blandes presset hvidløg eller lign.

Gæren opløses sammen med sukker i mælken og resten af ingredienserne blandes i. Dejen skal ikke være tør, men heller ikke klistret. Dejen skal hæve til den er dobbelt størrelse, ca. 1 time et lunt sted.

Tænd ovnen på grill og del dejen op i 6-10 stykker, alt efter hvilken størrelse du ønsker. Dejen rulles ud i ca. 1 cm. tykkelse og pensles med smør og kommes ind øverst i ovnen, til brødet har brune pletter og bobler op. Så skal det vendes og have til det ser sådan ud på bagsiden også. Hold øje med det, for det skal ikke have ret lang tid. 

Raita

Billede kommer snart :)

Opskrift - Raita:

1 skrællet Agurk, uden kerner - hakket i små stykker
1 mild Chili i små tern
1 lille Løg i skiver
2 dl. Græsk yoghurt
1 tsk. finthakket Mynte
1 tsk. finthakket Koriander
evt. 1 fed Hvidløg - hakket

Det hele blandes grundigt og stille på køl i min. 1 time inden servering.

onsdag den 6. november 2013

Tikka Masala

Tikka Masala er en skøn kyllingeret, den stammer oprindeligt fra Indien. Men på et tidspunkt kom den til England og derovre, som her hjemme, ville man gerne have sauce til sin mad, derfor lavede en smart inder en udgave med tomatsauce til. Det er den vi også kender herhjemmefra.



Opskrift - Tikka Masala:

400 g. Kyllingebryst i store tern
2 spsk. Tikka Masala Karry Pasta(Jeg bruger den fra Pataks)
1 dl. græsk yoghurt
Kyllingen marineres i yoghurt og karry i min. 2-3 timer.

1 spsk. Olie
2 spsk. Tikka Masala Pasta
2 Løg i skiver
1 ds. Flåede tomater i tern
1 dl. vand(eller hønsebouillion)

Olie og Tikka Masala pastaen kommes på en varm pande sammen med løgene. Når løget er steg blødt kommes kyllingen på.
Når den er blevet fast kommes de flåede tomater og vandet på. 
Det hele skal simre i omkring 30 min.

Jeg plejer at servere ris, naan og raita