fredag den 17. januar 2014

Potroast m. Kartoffelmos

I denne uge har vi bl.a. fået potroast - Det skønneste vintermad.







Opskrift:

1 spsk. Olie
1,2 kg. Oksespidsbryst
4 Gulerødder
2 Persillerødder
2 Løg
1 l. Vand
1 Squash
Salt og Peber
1 spsk. Hvedemel
1 dl. Mælk

1 kg. Kartofler
1½ dl. mælk
Salt og Peber
Evt. lidt smør

Oksespidsbrystet krydres med salt og peber og brunes i olie, i en stor gryde. Men det brunes skrælles gulerødder, persillerødder og løg. Løget deles i kvarte og rødderne skæres i stykker på ca. 2-3 cm. og squashen skæres i stykker på 3x3 cm.
Når oksespidsbrystet er brunet af, kommes grøntsager og vand i gryden og det hele koger under låg i min. 1½ time. 
Når køddet er mørt tages det op og saucen jævnes med en blanding af mel og mælk og koges kort op.

Kartoflerne skrælles og skæres i små stykker/skiver og koges møre uden salt. 
Kartofler, mælk, salt og peber(og evt. smør) røres/piskes til en lind kartoffelmos. Jeg plejer at bruge det flade piskeris i min KitchenAid og bare komme alle ingredienserne i på en gang og rører i ca. 1 - 2 minutter.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar