onsdag den 8. januar 2014

Marokansk inspireret chermoula kylling og bulgursalat

I aften har vi prøvet noget nyt. Chermoula.. Jeg fandt en lækker opskrift på føtex.dk hvor der skulle bruges chermoula krydderi fra Santa Maria, men det havde vores føtex ikke, men som man siger: Nød lærer nøgen kvinde at spinde, så jeg fandt et par opskrifter på krydderblandingen og har lavet den selv. 







Chermoula: 

1 håndfuld Koriander - jeg brugte stilke og det hele
2 håndfulde Persille
1 tsk. Salt
1 tsk. Kommenfrø
½ tsk. Sød Paprika
½ tsk. Røget Paprika
1 lille Chili
Saften fra 1 Citron
1 dl. Olivenolie

2 Kyllingebryster

Bulgursalat:

2 dl. Bulgur
1spsk. Smør
3 dl. Kogende vand 
2 Bouillionterninger

Sukkerærter
Grønne asparges
Forårsløg
Peberfrugt
Fine ærter
1/8 Galia Melon
Dild
Saften fra 1 citron
Olivenolie


Alle krydderierne til chermoulaen blendes til en ensartet masse og kommes i en skål sammen med kyllingebrysterne. Det trækker i køleskabet i ca. 1 time mens salaten laves.

Smørret smeltes i en gryde og når det syder kommes bulguren ved og steger ved kraftig varme og under omrøring i ca. 1 min. inden kogende vand og bouillionterninger kommes ved.
Bulguren skal nu koge ved laveste varme i ca. 20 min.. 
Alle grøntsagerne skæres i stykker efter behov og blandes med den afkølede bulgur, hakket dild, olie og citronsaft.

Kyllingebrysterne steges ved svag varme i ca. 10 min. hver side eller til de er gennemstegt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar