lørdag den 14. september 2013

Kirsebærsnaps

Sådan har jeg tidligere kun tænkt om en slags snaps, nemlig den der i min omgangskreds kaldes Oldefars, den blev nemlig lavet af nogle af kammeraterne og en venindes oldefar. Den her håber jeg kommer til at smage lidt derhen af.

Jeg er stadig ved at vende mig til det her med at skrive blog, synes det er lidt mærkeligt at skulle fortælle andre om hvad jeg render og laver, især fordi jeg selv synes at det er en smule mærkeligt at en 26 årig kvinde får det meste af sin fritid til at gå med syltning, bagning og madlavning.. Men jeg ELSKER det.. :)

Nå, til det dette indlæg skulle handle om, nemlig kirsebærsnaps. Vores naboer, et skønt ældre(for ikke at sige gammelt) ægtepar, har et kæmpe kirsebærtræ i haven og en dag mens det var fyldt med bær, snakkede vi med dem og de havde taget alle dem de skulle bruge, så vi kunne bare tage alle dem vi ville have.
 Jeg fik desværre ikke taget billeder af hverken træet, som stod så smukt, eller bærrene før jeg kom dem på glas(begynder fejl, i know). 


Nå, en opskrift..
Først skal lige siges at den kommer fra nabokonen, så det er hende der skal have kredit for det. 

Jeg brugte et 1 liters sylteglas med patentlåg, som jeg fyldte op med skyllede kirsebær.
Så hældte jeg vodka på, alt det der kunne være der, det var kun 50 ml.

Nu står glasset så i kælderen, hvor vodkaen trækker smag ud af kirsebærrene. Når de har stået der i 3 måneder, så skal vodkaen sigtes og sødes.


Opdateret d. 20/11-13

Så er der sigtet snaps, den var en smule sur så jeg kom ca. 50 g. rørsukker i flasken inden jeg hældte vodkaen over. 
Jeg sigtede snapsen gennem et lærred og pressede det sidste af saften ud af bærrene. Så hældte jeg snapsen i en 1 liter flaske med patentlåg og fyldte op med vodka (ca. 4,5 dl.). '
Stod inderst i skabet ca. 1 måned og nu er den sååå god.. 

Den bedste snaps jeg nogensinde har smagt.

2 kommentarer:

  1. Det er en SUPER snaps..!!! En der helt sikkert skal prøves at lave :-) <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt i kunne lide den.. :) Næste år skal der laves MANGE flasker.. :)

      Slet