fredag den 20. september 2013

Morfars Syltede Rødbeder

Min morfar laver verdens bedste rødbeder. Jeg har fået opskriften og nu vil jeg dele den med jer. Jeg lavede første portion for ca. 1 måned siden og må vist snart til at lave en mere.


Rødbederne vaskes.

Og koges i saltet vand.

Færdige rødbeder. Det lille glas rakte til en frokost. Ups.. 
Morfars opskrift er meget "Smag dig frem", men jeg prøver at sætte nogle mål på.

1,5 kg. Rødbeder
Vand så det dækker i en stor gryde. 
25 g. Salt

1-2 l. Eddike
500 - 1000 g. Sukker(alt efter hvor søde du vil have dine rødbeder)

Rødbederne vaskes, bare så det værste jord kommer af, derefter koges de i let saltet vand i ½-1 time alt efter størrelse, dem på billedet kogte jeg i ca. 30 min. da de var ret små.

Når rødbederne er kogte, hældes de ud i vasken og skylles i koldt vand. Så er skrællen lige til at gnide af. Når de er helt rensede og enderne er skåret af, så er de klar til at blive skåret i skiver. 
Men inden dette gøres, skal glasset/glassene koges og skylles i atamon. Jeg plejer bare at koge vand i el-kedlen og hælde det over, når det har stået i et par minutter tømmer jeg det og hælder ca. 1 tsk. atamon i, lukker glasses og ryster det. 
Derefter skæres rødbederne i skiver, ca. ½-1 cm. i tykkelsen, og kommes i glassene. 
Eddike og sukker koges sammen og bliver hældt over. 
Luk glasses mens det hele stadig er varmt og vent ca. 1 uge før du tager hul på glasset.
Når det først er åbent, skal de opbevares i køleskabet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar