Da jeg med 9. klasse var på Sardinien boede vi hos en ældre bonde som var en del af et fællesskab hvor de byttede sig til/solgte internt alle deres varer og der fik vi en æblemarmelade som jeg stadig tydeligt husker, det her er slet ikke det samme, men mindst lige så godt.
Jeg brugte:
6 Æbler (ca. 650 g.)
2 dl. Vand
½ Vaniliestang
1 Stykke Kanel
250 g. Rørsukker
Jeg skrællede æblerne, fjernede kernehusene, skar frugten ud i mindre stykker og kom dem i en gryde med vandet.
Så skal de koges møre sammen med vaniliestangen, kornene skabes ud og gemmes, det tog for mig ca. 30 min.
Når de er møre, så skal de sigtes og bliver dermed til en fin grød.
Grøden kommes tilbage i gryden sammen med sukker, kog det til det har den konsistens du ønsker. Husk at den bliver tykkere når den bliver kold.
Mens den stadig er varm skal den hældes på glas der er skoldet og skyllet i atamon.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar