Jeg er lige blevet færdig med at lave senneps pickles til remoulade. Jeg har nemlig aldrig været vild med det, der kommer fra sådan en gul flaske nede fra brugsen. Faktisk har den eneste remoulade jeg nogensinde har kunnet lide, inden jeg begyndte at lave den selv, været den jeg har fået på Restaurant Pakhuset i Skagen, og den her minder lidt om den, synes jeg.
Grøntsagerne jeg brugte. |
Grøntsagerne skåret ud i små stykker. |
Grøntsagerne fylder meget mindre efter de er blevet kogt. |
Sennepsfrø, peberkorn og spidskommen frø. |
Grøntsagerne er blandet i sennepslagen. |
Det færdige produkt, før det kom i kælderen. |
Blandede grøntsager, jeg valgte disse:
1/4 Blomkål(mit var ikke særligt stort)
4 Små løg
130 g. Persillerod
80 g. Gulerødder
1/2 Agurk
1/4 Squash
60 g. Grønne bønner
8 Små grønne cherry tomater
Saltlage:
1 l. Vand
150 g. Salt
Sennepslage:
1 Rød peberfrugt
2 tsk. Sennepsfrø
5-6 Sorte peberkorn
2-3 Hvide peberkorn
2-3 Spidskommen frø
2 spsk. Olie
1 spsk. Karry
1 spsk. Mel
1,5 dl. Æblemost
2 dl. Eddike
1 tsk. Tørrede dild frø
1 tsk. Dijonsennep
100 g. Sukker
Alle grøntsagerne skæres i små stykker, 0.5 x 0,5 cm, derefter sættes saltlagen over.
Når saltlagen koger, kommes alle grøntsagerne i gryden og de gives et kort opkog i lagen.
De skal kun lige op og koge og derefter sigtes.
Så skal der gøres klar til sennepslagen, peberfrugten skal skæres i meget små stykker og peberkorn og de forskellige frø kværnes, jeg bruger min morter til det.
Olien kommes i gryden sammen med krydderierne, det ristes kort af og så kommes melen i. Brug æblemosten til at lave en opbagt sauce, når du løber tør for æblemost, bruges eddiken.
Så kommes peberfrugt, sukker og sennep i saucen og så skal den simre ca. 5 min. uden at man rører i den.
I en anden gryde kommes alle grøntsagerne i en gryde og saucen hældes over(jeg brugte ikke det hele, men fyldte i til jeg syntes at de passede). Giv det et kort opkog.
Mens det hele koges sammen, hældes kogende vand over sylteglasset og så skylles det i atamon.
Fyld pickles'ne i glasset og luk det, mens begge dele stadig er varme.
Pickles'ne er nemme at lave til hjemmelavet remoulade. Bland dem lige dele med en god købt(eller hjemmelavet) mayonnaise, og du har den bedste remoulade i verden. Det er i hvertfald min ydmyge mening.
Remouladen bliver helt fantastisk, hvis man tilsætter en slat creme fraiche :D
SvarSletNice blog, smukke. Glæder mig til at følge en masse med i dine sysler !
Tak sødeste.. :)
SletJeg glæder mig også til at dele dem.. :) Jeg vil huske dit råd med creme fraichen.. :)